Indendørstræning 22/23: Træning indendørs i vinterperioden fra skolernes efterårsferie frem til omkring påske. Mandage i Middelfart på Strib Skole, Hal 1. Torsdag/fredag på Fredericia Gymnasium.
Husk indesko til indendørstræning (rene og ikke sort sål).
Mandag: Strib Skole
Hal 1 på Strib Skole (Røjlemosevej 9)
Kl. 16.00-18.00
Torsdag: Fredericia Gymnasium (Nørrebrogade 88)
Kl. 17.00 -18.30 (adgang til hal fra 16.45)
– – – – – – –
Vores træninger er så vidt muligt indrettet så alle kan være med, både begyndere og dygtige atleter. Vi ønsker at alle skal føle sig som en del af gruppen, både til træninger og stævner. Samtidig tager vi individuelle hensyn i det omfang vi har mulighed for det.
Atletiktræningen hos os har fokus på de tekniske discipliner indenfor kast, spring og løb. Vores løbetræningsfokus er på kort/ lang sprint og hækkeløb. Distancerne op til 800-1500 m (maks. 3000-5000m) trænes i mindre omfang. Vi laver løbetræningsprogrammer til de interesserede.
I vinterhalvåret træner vi også crossløb som en del af vores træning, og deltager evt. i stævner i crossløb/ trailløb.
Variation – der er mange discipliner i atletikken og vi ønsker at præsentere så mange af dem som muligt for vores medlemmer. Derudover kan vi godt finde på indimellem at lave noget helt andet, som f.eks en rask basketball kamp.